Om Bendixen
Butikkens historie strækker sig næsten 100 år tilbage i tiden og har således været fast inventar i Thisteds bybillede i flere generationer. Bendixen blev grundlagt af urmager Eduard Bendixen i år 1926 på samme beliggenhed som i dag. Dengang var det dog med et væsentlig mindre butiksareal og med et lille værksted i kælderen. I 1968 overtog sønnen, urmager Mogens Bendixen, virksomheden og på det tidspunkt inddrog man også nabobutikken. Samtidig tog butikken et skridt fremad, da man således udvidede sortimentet med salg af smykker mm. I 2000 blev familieforetagendet overtaget af de nuværende ejere af Bendixen, Claus og Heidi Bendixen. I takt med at virksomheden igennem tiden er vokset, er både butik og værksted blevet udvidet og moderniseret over flere omgange.
Der er dog også noget, der bliver holdt ved det gamle; Lige siden begyndelsen har Bendixen nemlig altid været kendt for sin høje faglige ekspertise inden for reparationer af både antikke ure og finere mekaniske ure og det bestræber vi os på at fortsætte med. Bendixen har i dag et fagligt stærkt hold af medarbejdere, der hver især på daglig basis gør sit ypperste for, at såvel kvaliteten som servicen til enhver tid er helt i top. Det skal være en god og rar oplevelse at gå på opdagelse i Bendixens brede sortiment af kvalitetssmykker og ure, og der er selvfølgelig sørget for, at der findes noget for enhver smag